En hvalp fra Kennel Inkiini

Jeg bestræber mig efter at avle sunde og mentalt stabile Rhodesian Ridgebacks med et smukt ydre indrammet i en funktionel og sund krop indenfor avlsidealet. Brugsegenskaber som spor, lydighed og rally ect. er ligeledes væsentlige i forhold til hundens evne og vilje til at sammenarbejde med hundefører.  Det er til gensidig fornøjelse, både for hund og hundefører, at opnå et godt og stabilt samarbejde. Med en klog og selvtænkende Ridgeback er der også nogle udfordringer i at komme dertil. En Ridgeback der er velstimuleret og afbalanceret er og bliver en fantastisk familiehund, og dette må være det ypperste mål.

 

Hvalpene vil blive født i det miljø som tæven kender og vil vokse op i vores køkken/alrum med de indtryk, lyde og rutiner der her i huset. Senere vil der stiftes bekendtskab til miljøet udenfor.  Hvalpegården vil åbne for gæster efter 3-4 uger. Indtil da skal tæven og hvalpene skærmes for nye indtryk, ikke stresses og have ro omkring sig i forhold til optimal mælkeproduktion. Hvalpene vil blive socialiseret med andre dyr på gården som høns, heste, kvæg og kat.  De vil være vant til at køre bil i transportbur, bymiljø, skov, vand, fremmede mennesker samt andre miljøer og forskellige lyde mm.

 

Hvalpene vil være sundhedsundersøgt af dyrlæge, chippet, vaccineret, med europæisk pas, 2 gange ormekur. De vil derudover være sinus-tjekket mindst 2 gange. Der vil følge hvalpefoder med til den første tid, legetøj, sele/halsbånd, tæppe der lugter af mor og søskende, anvisninger omkring hvalpens pleje osv. Endvidere vil jeg  stå til rådighed i forhold til råd og vejledning i hele hundens levetid. Jeg vil bestræbe mig på at finde den rigtige familie til den specifikke hvalp.  Jeg forventer at hvalpene blive hvalpetestet efter 7 uger. Skulle der uheldigvis ske noget som gør at hvalpen ikke kan magtes/rummes i pågældende familie tager jeg den tilbage. I eventuelt samråd med familien arbejdes der hen imod en omplacering. 

Krav til hvalpefamilier

At få en hvalp/hund er noget man overvejer i længere tid, da det påvirker (dvs beriger og begrænser) din og familiens hverdagsliv langt ud i fremtiden, altså hele hundens levetid. Det er ikke en impulsiv beslutning og kræver derfor en del forberedelse. Det er rigtig vigtig at dette er gennemtænkt og man er indstillet på at give hvalpen ubegrænset kærlighed, tid og opmærksomhed. Det er et must at man forsætter med at socialisere hvalpen og den vænner sig til andre hunde i alle størrelser og farver ved hvalpetræning, da en Ridgeback ellers kan finde på at dominere andre hunde. Da Ridgebacken er en meget klog hund og selvtænkende, er det vigtig man udfordrer dens intelligens, og udnytter specifikt de brugsegenskaber som netop din hvalp/hund besidder. Det kan eksempelvis være schweiss, rally, lydighed, nosework med mere. Jo mere tid du bruger på din hund, des bedre og mere afbalanceret en hund vil du få - og det er en gensidig fornøjelse. Kort sagt, bliv ved med at træne med din Ridgeback gennem dens levetid.

 

Jeg forventer, at man fodrer med kvalitetsfoder efter præcise forskrifter i forhold fedt og protein, og sørger for hvalpen ikke vokser for hurtig eller bliver fed. Trapper, mange spring og vild leg med andre større hunde, skal man være varsom med da hvalpen er sent udvokset. Forsøge derfor at  minimere trælse skader og ulykker som kunne være undgået. Det vil sige ingen trapper og lange gåture det første års tid. Tænk på at en lille, men KÆMPE STOR, Ridgeback hvalp, ikke er i stand til at sige fra og endnu er en hvalp - på trods af størrelsen. Jeg henstiller til at man får sin hund røntgenfotograferet omkring 2-års alderen for HD (hoftedysplasi) og AD (albuedysplasi).  Dels er det Jeres garanti for du/I har en sund hund samt en form for kvalitetskontrol. Det er vigtigt at vænne hvalpen til at få klippet sine klør og skabe et hyggeligt ritual omkring netop dette. Check hunden af hver dag, i ørerne, poterne og tænderne (som har godt af at blive børstet hver aften). Kort sagt skab nogle ritualer og rutiner omkring Jeres hund.

 

Træk de grænser I ønsker for netop Jeres hvalp fra dag ét og hold fast i disse. Pres ikke hvalpen til ting den ikke bryder sig om, vent og kom tilbage på et senere tidspunkt, hvor hvalpen måske har samlet modet sammen. En ridgeback glemmer aldrig en form for overgreb og det kan give et tillidsbrud i Jeres relationen. Forsøg derfor på bedste vis ikke at skabe situationer der kan føles som overgreb.